Vi søger en gymnastiklærer

​Vores gymnastiklærer, gennem de sidste 13 år, har valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger vi en dygtig og engageret lærer pr. 1. november 2018 eller snarest derefter.


Det er en forventning, at du kan varetage undervisningen i

·​rytmisk gymnastik for drenge

·​springtimerne

·​samt ét eller flere boglige fag

Har du derudover andre idéer til valgfag, vil vi gerne høre mere om det.


Eleverne tager ud til 15-16 gymnastikopvisninger i løbet af foråret, og du får ansvaret for, sammen med 4 kolleger, at tilrettelægge såvel gymnastikundervisningen samt programmet til opvisningerne. Du skal have en solid faglighed og erfaring med springmodtagning, så undervisningen kan foregå på en sikker og forsvarlig måde.


I de boglige fag vil du også komme til at arbejde i lærerteams i et eller flere af vores 3 boglige spor.

Vi søger en lærer, der kan bidrage med energi, inspiration og nytænkning. Én der, der brænder for det at være efterskolelærer, og som er god til at motivere og skabe relationer til unge mennesker.


I forbindelse med arbejdet er der tilsynsopgaver i form af aften og weekendarbejde. Der vil desuden være en række planlægningsopgaver, som du bliver ansvarlig for.


HCI er en attraktiv arbejdsplads, hvor vejen fra idé til handling er meget kort. Du vil blive del af en engageret medarbejderflok, hvor vi har det godt med hinanden, og hvor der er højt til loftet.


Vi er en boglig efterskole, der lægger stor vægt på boldspil og gymnastik. Vi er ikke en linjefagsskole, men vægter i stedet, at eleverne kommer til at opleve mangfoldigheden og får muligheden for at udfordre sig selv på nye måder. Vi har i de seneste år fået opgraderet vores faciliteter, så eleverne har rig mulighed for at udfolde sig både med boldspil og gymnastik.


HCI er en værdistyret efterskole, og vi har forpligtiget os til at løse dagligdagens udfordringer gennem samtalen med de unge mennesker og med hinanden.


Er du interesseret i at høre mere eller besøge skolen, er du velkommen til at kontakte forstander Jens Grønhøj på telefon 20 585 588 for yderligere oplysninger.


Ansøgningen sendes til forstander Jens Brix Grønhøj på mail groenhoej@hci.dk


Ansøgningsfristen er onsdag d. 24. oktober kl. 12.00. Samtaler afholdes i begyndelsen af uge 44.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.


Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Jyllandsgade 10, Haverslev, 9610 Nørager. www.hci.dk