Samfund (S)
Sporet Samfund (S) giver et bredt, alment fundament at bygge videre på, fx hvis du gerne vil på STX. På S-sporet dykker vi ned i forskellige samfundsmæssige emner og områder. Igennem diskussioner og debatter får du mulighed for at undersøge og afklare din egen holdning til forskellige emner, ligesom du får øvelse i at udtrykke dine holdninger.
Fag på S-sporet
På S-sporet har du nedenstående fag. Tallet i parentes er det antal lektioner, du har i faget pr. uge.
- Dansk (4)
- Matematik (3)
- Engelsk (3)
- Tysk (3)
- Samfundsfag (2)
Boglige tilvalgsfag: Fysik/kemi, Spansk (begynder) eller Fokus
Du skal vælge Samfund, hvis du:
- Overvejer at vælge STX efter HCI
- Kan lide at at diskutere samfundsrelevante emner
- Gerne vil blive klogere på dine egne holdninger og værdier
Fokus
Valgfaget Fokus er for dig, der er fagligt udfordret i matematik, engelsk eller dansk, og som har brug for ekstra støtte.
Særlige sporfag på S

Samfundsfag
I Samfundsfag får du udviklet dine evner til at iagttage, analysere og vurdere danske og internationale samfundsforhold.
Du får styrket din lyst og dine evner til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og vi giver dig et indblik i den dynamik, der har indflydelse på udviklingen af det moderne samfund.
I timerne vil vi undersøge og afdække forskellige områder inden for kulturelle- og sociale samfundsforhold, økonomi samt dansk og international politik. Du får kendskab til forskellige samfundsfaglige metoder som informationssøgning, statistik, undersøgelser og formidling.