HCI's historie​ i korte træk

HCI blev oprettet som Himmerlandscentrets Idrætsefterskole i 1981, hvor de første elever flyttede ind i august.

  • 1981: Det første elevhold, som tæller 62 idrætsglade unge fra hele landet, rykker ind på skolen, som har ansat Svend O. Nielsen som første forstander.
  • 1984: Efter Svend O. Nielsens død i efteråret 1984 bliver Gunnar Kragelund, Bælum, konstitueret forstander i resten af skoleåret.
  • 1985: Aage Husum ansættes som forstander,
  • 1986: Karl Halskov kommer fra en lærerstilling på Himmerlands Ungdomsskole i Havbro og bliver ny forstander på HCI.
  • 1993: Det nye elevhold kan glæde sig over en ny værelsesfløj, som er bygget ud over den gamle fodboldbane, Wembley, i forlængelse af den gamle drengefløj. Der anlægges en ny fodboldbane, Victoria, vest for skolen.
  • 1998: HCI bygger egen hal - et stort ønske gennem mange år er nu en realitet.
  • 2000 En ny værelsesfløj bliver bygget vest for den gamle drengefløj. Byggeriet er i to plan og rummer to undervisningslokaler i nederste plan.
  • 2008: Jens Grønhøj, som hidtil har været viceforstander, bliver ansat som ny forstander. Søren Troelsen, som hidtil har været lærer på skolen, ansættes som viceforstander.
  • 2011: Det gamle parcelhus, Lavendelhuset, må lade livet for at give plads til en ny værelsesfløj i to etager vest for spisesalen. I samme forbindelse laves Rosenhuset om, så det ikke længere rummer elevværelser men i stedet to nyrenoverede klasselokaler og et møderum.
  • 2015: Arbejdet på hal nummer 2 indledes, da der tages første spadestik til et nybyggeri til 15. mio. kr. Skolens elevtal er på 135 elever.

  • 2016: I forbindelse med skolestarten tages den nye hal i brug. Hallen indvies officielt fredag den 16. september, hvor den i samme forbindelse navngives "Wembley" - således knyttes trådene til den gamle fodboldbane af samme navn, som lå der, hvor de to haller er placeret. Der etableres et nyt værelse øverst i Birkehaven og skolens elevtal er nu 137.

  • I efteråret 2018 kan man indvie en med ny spisesal og køkken. Desuden er der ovenpå nyt lærerværelse, møderum og toiletfaciliteter. Den gamle spisesal er delvest revet ned, medens den ældste del indgår som en del af det nye, udvidede køkken.

  • 1.september 2019 laves en ny ledelseskonstellation med Søren Troelsen og Jens Grønhøj i et delt forstanderskab.
  • ​2021: Ved skoleårets start er der 141 elever på HCI - det højeste antal i skolens historie.
  • Den 27. september 2021 kan Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil afsløre, at HCI vinder "Undervisningsmiljøprisen 2021" på baggrund af indstilling fra en tidligere elev, som fremhæver skolens indsats for at styrke fællesskabet under 2 måneders nedlukning på grund af corona-pandemien.